torsdag den 25. februar 2016

Så har vi også prøvet det!

Pyh ha - vi kom til Koh Samui i går og var spændt på det næste ophold, der skulle vare 6 dage. Allerede da vi kom var der noget galt - vi stod ikke på deres plan - som var håndskreven, og der var ikke nogen reception, men bare et mørkt rum hvor der sad en gammel bedstemor og en frygtelig masse rod! Her er et billede fra en voldsom regnbyge! 
Og et billede af køkkenet i vores hytte. Så ulækkert nede i en kælder at jeg aldrig ville lave mad der! 
Tror godt Brian og ungerne kunne have klaret de 6 dage der, men jeg syntes slet ikke det var en fornøjelse, så Jeg kunne slet ikke slappe af der!!! Der var så beskidt og ulækkert. 
Nå, men fik heldigvis sagt at vi gerne ville flytte, så vi betalte kun for den ene nat. Dejligt. Skal se om jeg kan lægge nogle flere billeder ind senere. 

Nå, men Brian trængte til at der skulle ske noget i går, så han lejede en knallert- eller motorcykel - den kunne køre ret stærkt. 
Ungerne syntes det var fedt... Jeg var vist bare nervøs😁 men alle kom hjem i god behold. Brian og Freja besøgte også Koh Samuis golfbane. Der blev Brian dog nærrig. En runde kostede 5000 Bath og man skulle have både caddie og golfvogn. - Og han var vist ikke engang sikker på om hans tøj var fint nok! 

Nå, et nyt hotel blev booket - med assistance fra Mia (Du er en stjerne) og da vi skulle dertil i dag var jeg meget spændt på kvaliteten denne gang. Men heldigvis - pyh ha - er her helt perfekt. Så nu nydes der igen. 
Og se lige et fantastisk sted vi læser lektier. 

Nå, det var vist alt for nu. I morgen skal vi opleve lidt mere af Koh Samui. Har lejet dn bil. Det er jeg også mere tryg ved selvom jeg ikke tør køre. De kører i venstre side af vejen. 

Vi er blevet en oplevelse rigere - ikke alle lever med pool og lækre værelser - der er rengjorte ;-) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar