torsdag den 17. marts 2016

Ferie - ferie - ferie

Slap nu af du har fri... 
Så det gør vi så! 

I dag har vi været ved poolen igen igen. Sååå dejligt. 
Freja, Marius og jeg havde dog lige en hyggelig tur til et akvarium der ligger nede af gaden. Så dejligt. Ungerne nød det i den grad. Vi så ferskvandsfisk så store som vi aldrig har set før. Og en krabbe, der når den er fuldvoksen bliver størrere end et menneske! Den vi så var nok kun halvvoksen men alligevel meget imponerende! Der var også meget andet og se og det var bare så hyggelig en tur. Brian sprang over og nød stilheden ved poolen så længe! 
Her lidt billeder fra de sidste dage
Hvem er brunest og stærkest 
Marius vinder i hvert fald med den bruneste ryg :-) det synes Brian ikke om. 



søndag den 13. marts 2016

Langkawi

Så er vi kommet godt til Langkawi. Laaang sejltur. Først 3 timer med speedbåd (stor en af slagsen med held tre motorer med hver 250 kh) men det hoppede nu alligevel en hel del, men vi klarede det alle mand. Godt med musik i ørerne og lydbøger! 

Efter de tre timer ankom vi til Koh Lipe som vi også havde fået anbefalet hjemmefra! Det så lækkert ud, men vi havde besluttet at tage videre til Langkawi. Vi sejlede i en god time og da vi ankom var vi ret spændte på om vi mon fik vores pas retur som de havde taget på Koh Lipe. - Det gjorde vi heldigvis og kørte derefter til hotellet med taxi. Da vi kom frem efter en laaang rejsedag var klokken næsten 19.30 og vi skulle have vores værelse. Juhuu vi blev opgraderet til en suite og skak nyde godt af masser af god plads den næste uge. 

Håber det er ved for alvor at blive forår hjemme i Dk så vi har noget at glæde os til☀️

onsdag den 9. marts 2016

Koh Lanta fra sin smukkeste side

Lektielæsning ved poolen - hyggeligt når storesøster gider høre en læse Viggo Vampyr! 
Lækker kold milkshake var lige hvad M og F trængte til efter lektierne. 
Firben ser vi ofte - dette dog et af de lidt større af slagsen. 

Krabberne laver det smukkeste mønster i sandet når de graver små gange i sandet. Det mønster her tilhører en krabbe der er under 1/2 cm i diameter. De løber vildt stærkt. 


En meget smuk solnedgang ud over havet: 





I dag går turen vist ind til byen - men først sidst på eftermiddagen - vi kan ikke holde varmen ud før. Her er ret varmt mindst 35 grader! Hot hot hot. Vi klager ikke. ☀️☀️☀️ 

God dag hjemme i Danmark. 




Ferietæppet vokser

Bunkerne vokser - dog noget langsomt. I dag er det vist blevet til 3-4 firkanter, og tror jeg nu er oppe på 55 - men der er stadig lang vej til de 140. Bliver vist ikke færdigt på ferien - men når da i hvert fald godt på vej. Så må jeg se om jeg kan tage mig sammen til at lave det færdigt derhjemme;-) 


mandag den 7. marts 2016

Koh Lanta

Sidste stop i Thailand før turen går til Malaysia.  

Er i går ankommet til et lille hotel på Lanta efter en 4 timers sejltur - Freja og Marius klarede det igen uden problemer. Ikke det fineste hotel vi endnu har besøgt, men ok. Håber bare vi i løbet af dagen får køleskabet til at virke. Lige nu er det vist nærmest samme temperatur som luften! 
Nå, de andre sover stadig, men nu tror jeg at jeg vil stå op. 
Ha' en god dag hjemme i Danmark. 


lørdag den 5. marts 2016

Phuket - flotte fisk og skildpadde

PNå, så ervi nået til Phuket. Dejligt lejlighedskompleks - meget moderne med fin pool mellem bygningerne. 

Vi startede turen til Khao Sok i tirsdags med en noget vild køretur fra Don Sak - chaufføren var ret frisk og kørte lige lovlig godt til efter vores smag. Da vi kom frem startede turen med en times trekking på elefantryg. Fantastisk oplevelse. 
Bagefter lækker frokost med suppe, kylling, stegte grøntsager, ris og selvfølgelig frisk vandmelon og ananas til dessert. 
Herefter gik turen mod Khao Soks store kunstige sø - de byggede en dæmning og brugte 7 år på at fylde dalen med regnvand. Vi skulle bo på et flydende hotel. Smuk, smuk og smukkeste oplevelse. 
På longtailboat safari om aftenen. Vi så aber! 
Smukt både morgen og aften 
Brian på morgentur i kajak. 
Udsigten fra sengen. 

Freja og marius på en sidste svømmetur i søen. 

Junglen opleves helt tæt på 

Og så videre til Phuket

I dag har vi været et par timer med longtailboat til et smukt sted hvor der var mange smukke og farverige fisk og en enkelt skildpadde der viste sig. Smuk oplevelse. Vi kunne fodre fiskene fra hånden. 




lørdag den 27. februar 2016

Øen rundt

I forgårs lejede vi en bil for at tage en tur rundt på Koh Samui. Det var en dejlig oplevelse. Vi kørte op i bjergene for at se et vandfald. Turen op til vandfaldet var en udfordring. Glatte klipper. Tæt bevoksning. Marius var i sit rette element - som en ren Tarzan! Da vi nåede toppen var det et fedt syn der ventede os. Et vandfald på 40-50 meter væltede ned i en lille sø. 

Herefter kørte vi ind til  Narthon. Shopping og hygge. 

I går gik vi langs stranden ud til en kæmpe Budda. Vi startede i regnvejr men vejret blev ganske godt senere på dagen
I går skulle Freja også endelig prøve at drikke/spise en af de flotte kokosnødder. Desværre ser de bedre ud end de smager😝

I dag skulle Freja og Brian have været på en sejltur til en national marine park med 42 små øer. De havde glædet sig til en tur i speedbåd. 750 HK. Farfar der kan din båd ikke være med.

Desværre blæser det for meget så vi håber på en tur i morgen. Men det lovet vist ikke for godt :-( 
I stedet lejer Brian en scooter og ser lidt mere af Koh Samui. - Han kan ikke sidde stille en hel dag🏍🏍🏍

torsdag den 25. februar 2016

Så har vi også prøvet det!

Pyh ha - vi kom til Koh Samui i går og var spændt på det næste ophold, der skulle vare 6 dage. Allerede da vi kom var der noget galt - vi stod ikke på deres plan - som var håndskreven, og der var ikke nogen reception, men bare et mørkt rum hvor der sad en gammel bedstemor og en frygtelig masse rod! Her er et billede fra en voldsom regnbyge! 
Og et billede af køkkenet i vores hytte. Så ulækkert nede i en kælder at jeg aldrig ville lave mad der! 
Tror godt Brian og ungerne kunne have klaret de 6 dage der, men jeg syntes slet ikke det var en fornøjelse, så Jeg kunne slet ikke slappe af der!!! Der var så beskidt og ulækkert. 
Nå, men fik heldigvis sagt at vi gerne ville flytte, så vi betalte kun for den ene nat. Dejligt. Skal se om jeg kan lægge nogle flere billeder ind senere. 

Nå, men Brian trængte til at der skulle ske noget i går, så han lejede en knallert- eller motorcykel - den kunne køre ret stærkt. 
Ungerne syntes det var fedt... Jeg var vist bare nervøs😁 men alle kom hjem i god behold. Brian og Freja besøgte også Koh Samuis golfbane. Der blev Brian dog nærrig. En runde kostede 5000 Bath og man skulle have både caddie og golfvogn. - Og han var vist ikke engang sikker på om hans tøj var fint nok! 

Nå, et nyt hotel blev booket - med assistance fra Mia (Du er en stjerne) og da vi skulle dertil i dag var jeg meget spændt på kvaliteten denne gang. Men heldigvis - pyh ha - er her helt perfekt. Så nu nydes der igen. 
Og se lige et fantastisk sted vi læser lektier. 

Nå, det var vist alt for nu. I morgen skal vi opleve lidt mere af Koh Samui. Har lejet dn bil. Det er jeg også mere tryg ved selvom jeg ikke tør køre. De kører i venstre side af vejen. 

Vi er blevet en oplevelse rigere - ikke alle lever med pool og lækre værelser - der er rengjorte ;-) 


mandag den 22. februar 2016

Strand og snorkling

I dag var vi først en tur på stranden, hvor der blev afprøvet snorkel og fundet flotte skaller. Brian og Freja gik efter frokost en tur ned til vandet og snorklede - de så smukke fisk, søpindsvin og søpølser. Senere nød vi poolen og en smuk solnedgang ud over havet. 
Ja det bliver ikke til de lange ture i løbet af en dag. Varmen gør, at vi ikke kan lave meget andet end at dase ved vandet. Det er endda den kolde tid nu - pyh ha tør ikke tænke på hvordan det er når der er varmere. Her er nu omkring 34 grader. Og selv jeg går med største fornøjelse i vandet mange gange hver dag! 
Man kan sagtens lege med LEGO ved stranden. 
Og udsigten er fantastisk - og jeg kan sagtens hækle mens jeg nyder den. 
Et enkelt selfie med os alle fire - vi har i dag været vidne til 6 kinesere (tror vi) der 2 timer i træk poserede og tog selfies ved poolen😳 
Her er altså bare utrolig smukt. 



søndag den 21. februar 2016

Koh Tau

Efter 4-5 timers laaang bustur og 2 timers sejltur er vi i eftermiddag ankommet til Koh Tau. En dejlig lille ø med maaange turister. Men hyggelig. Brian glæder sig meget til at snorkle i morgen. - Der skulle være et fint lille sted i en bugt her nedenfor hotellet:-) 

Her til aften har vi været inde i byen og handle lidt ind og købe billetter til færgen til Koh Samui om 3 dage. Og pyh hvor vi alle er trætte nu og vi sveder meget for vi gik 4-5 km hjem. Seje unger!